Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Pulled Pork






Pulled Pork
 
Ingredienser til nakkekammen
 
2 stk Nakkekam
50 g brun farin
50 g mild paprika
2 spsk friskkværnet/stødt sort peber
2 spsk godt salt gerne groft
1 spsk cayennepeber
2 tsk sennepspulver
 
Ingredienser til marinaden til kødet
 
4 dl æbleeddike
3 spsk. ketchup
2 spsk. brun farin
4 tsk. salt
1 spsk. tabasco
1-2 tsk. chiliflager
1-2 tsk. friskkværnet sort peber
 
Fremgangsmåde
 
 
Fremgangsmåde:
Tag 2 nakkekamme og smør dem ind i krydderie blandingen .Kom så stegene i en pose og læg dem på køl. Gerne natten over - i hvert fald 4-5 timer.
Tænd grillen. Kom langtids-briketter i beholderen og hist og her stykker af røgtræ, eller bøgesmuld som fås hos velassorterede grill-forhandlere. Vandbeholderen fyldes også.
Hold øje med temperaturen i smokeren. Den bør ligge på omkring 110 grader, måske lidt under, ikke for meget over. Kom kødet på grill-risten. I en smoker kommer kødet ikke i direkte kontakt med varmen og de glødende kul. Vandet opvarmes og blandes med røgen og varmen, og det er denne cocktail, der i løbet af 12-14 timer forvandler kødet til en dejlig steg.
OBS. Stegen bliver ganske mørk og dækkes af en stegeskorpe, man kalder barken. Når den har fået nok, tages den ud af smokeren og hviler en halv times tid. Derpå kan den ”trækkes” fra hinanden - deraf navnet Pulled Pork. Man sætter to gafler ind i stegen og trækker den i strimler. Kødet blandes med lidt af marinaden og kommes i gode, store burgerboller sammen med en skefuld coleslaw, evt syltet druge agurker
 

Opdateret 01/08/2012

Besøg  
258443