Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Viden om allergi




Nøddeallergi  

Allergi over for nødder er det vigtigt, at du undgår at spise de nødder, du ikke kan tåle. At du reagerer på én slags nød, betyder ikke nødvendigvis, at du også reagerer på andre nødder. Ved allergi over for hasselnødder er det dog almindeligt også at reagere på andre trænødder som fx valnød. Nogle tåler nødderne, når de er bagt, stegt eller kogt.
De fleste, der oplever symptomer, når de spiser nødder, har pollenallergi. Ved pollenallergi kan der være fødevarer, som krydsreagerer med pollen. Kroppen reagerer, fordi den ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende stoffer i pollen og i nødder. Allergi over for nødder er oftest en blivende allergi.

 

Mælkeallergier

 
Mælkeallergi skyldes overfølsomhed over for proteiner i mælken.
Mælkeallergi kan vise sig som nældefeber, opkastning og diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse samt astma eller børneeksem.
Laktosemalabsorption (laktoseintolerans)
Laktose-malabsorption kaldes af og til laktose-intolerans, men er ikke en overfølsomhedssygdom. Der er derimod tale om en lidelse, som skyldes en nedsat mængde laktase-enzym i tarmen. Det gør, at man i større eller mindre grad ikke kan spalte laktosen. Laktose kaldes også mælkesukker.
Galaktosæmi
Galaktosæmi er en stofskiftesygdom, hvor der mangler det enzym, som nedbryder galaktosedelen i mælkesukker. Ubehandlet fører Galaktosæmi til gulsot, grå stær, hjerneskade og til en livstruende tilstand. Sygdommen kræver livslang diæt, der er uden mælkesukker.

 

Glutenallergi

 
Glutenallergi der også kaldes cøliaki er en tilstand, hvor man har allergi over for en del af bestanddelen gluten, som findes i korn. Gluten findes især i hvede, byg og rug. Glutenallergi forekommer i tyndtarmens slimhinde og fører til nedsat funktion af tarmen, hvorved man har svært ved at optage kostens ernæringsbestanddele (vitaminer, mineraler, kulhydrater og fedt). Glutenallergi er en varig lidelse, der findes i alle aldersgrupper. Slimhindens funktion kan genoprettes og vedligeholdes med en kost, hvor man udelader ovennævnte kornsorter.

Skaldyrallergi


Skaldyr er leddyr og bløddyr. Leddyr omfatter rejer, hummere, jomfruhummere, krebs og krabber. Bløddyrene omfatter blåmuslinger, østers, blæksprutter og snegle.
Allergi over for leddyr skyldes oftest reaktioner på muskelproteinet tropomyosin. Dette protein findes i de fleste leddyr. Det betyder, at de fleste mennesker med rejeallergi også er allergiske over for hummer, krebs og krabber. Proteinet er varmestabilt, så kogning reducerer ikke de allergiske reaktioner.
De små mængder protein, der kan frigøres, ved kogning af rejer og andre leddyr kan give allergiske reaktioner hos følsomme personer, når de indånder dampen fra kogningen. Det er specielt et problem i industrien, hvor der koges store mængder rejer o.l.
Skaldyrsallergi ses oftest hos voksne og varer ofte hele livet.

 

Besøg  
256103